Tilbud

”Ángel since 1965” Garnacha, 2019

90,00 kr.

Betal nemt og sikkert med:

1-2 Dages levering
Dansk webshop
1.000+ Glade kunder

Kategorier: , , , ,

Produktbeskrivelse

Ángel fra Ilurce er produceret på 100% Garnacha.

GODE ANMELDELSER:
· 90 Points ved Tim Atkin
· 90 Points ved Guía Peñín
· Guldmedalje i konkurrencen “Grenaches du Monde”

Der ligger en lille historie bag vinens knapt så mundrette navn. I 1965 kom Ángel og Roque (onkel og bedstefar) hjem efter aftjent værnepligt. De plantede samme år 6 hektarer med Garnacha på deres nærliggende vingård, Finca Rihuelo. Vinen herfra har tidligere indgået i den almindelige produktion, men den nuværende generation ville gerne ære de to familiemedlemmer med deres egen vin. Første udgave af vinen var årgang 2015.

Vinmarkerne smyger sig op ad Yerga bjergenes skråninger, hvor de lave vinstokke gror som små buske i den sandede jord (bush vines/Gobelet-opbinding).

De håndplukkede druer anbringes i 250 kilos kasser, som straks anbringes i en kølebil. Druerne køres til vineriet, hvor de kommes i temperaturkontrollerede tanke ved 4° til 6 ° C. Her ligger vinen i en uges tid (kold maceration) for at udtrække maksimal farve og smag. 

Efter endt gæring kommes vinen i franske egetræsfade, hvor den lagres (og gennemgår den malolaktiske gæring) i 6 måneder.

Kirsebærrød farve med violette nuancer. Meget intens duft af hindbær, sorte frugter, krydderier og vaniljetoner. Samtidig har den lækre ristede aromaer og toffee-noter. En rigtig kraftkarl, der skriger efter det mørke og gode kød.

Det kan være både simreretter, store bøffer på grillen eller den velkrydrede steg.

Selve vineriet lå i perioden 1940-2010 inde i Alfaro by, men med succesen blev forholdene i byens centrum efterhånden så trange, at der ikke kunne udvides yderligere. Derfor blev et helt nyt vineri bygget lige i udkanten af byen. Her blev installeret nyt tappeanlæg, nyt laboratorium, besøgscenter med smagerum og nye lagringsfaciliteter. Alt sammen vigtige nye funktioner for at kunne øge kvaliteten samt udvide kapaciteten, som er nødvendige i at nå fremtidens mål.

Man kommer ikke udenom, at der er noget særligt ved at handle med familiefirmaer. De har ligesom noget andet og mere på spil end de store internationale brands. Familiens historie og metoder løber i blodet, hvilket giver troværdighed og autencitet.

Det gælder også for Familien Escudero Garra, som siden 1940 har produceret vin i denne østlige del af Rioja. Her styrer 4. generation slagets gang i både kontorer, marker og vineri.