Tilbud

Four Aces Shiraz, 2018

175,00 kr.

Betal nemt og sikkert med:

1-2 Dages levering
Dansk webshop
1.000+ Glade kunder

Kategorier: , , , ,

Produktbeskrivelse

Four Aces Shiraz fra Peos Estate

Når druerne kommer ind i vineriet, bliver de afstilket, knust og overført til tanke, hvor udblødningen kan finde sted ved lav temperatur for at udtrykke de ønskede aroma- og smagsstoffer.  Under den efterfølgende gæring arbejdes med ”pump over”, hvor mosten, to gange dagligt, fra bunden af tanken føres ad rør op i toppen, hvor den sprayes ud over den øverste del af mosten, hvor skallerne.

I den australske hede er det vigtigt med temperaturregulering for ikke at lave overekstraktion. Vinen bliver overført til træfade, hvor den malolaktiske gæring foregår og gør vinen ekstra blød og rund.

Fadlagringen løber over 14 måneder, før vinen ufiltreret tappes på flaske.

Ud af de mange mulige fade bliver kun to fade udvalgt til at indgå i Four Aces Shiraz. 

Mørk, mørk i glasset og med varme australske solstråler, morbær, roser, blå blommer og mørke kirsebær i næsten. De mørke frugter går igen i smagen sammen med krydderi- og chokoladenoter. Jeg fornemmer også de ristede toner, sådan hen mod ristede kaffebønner. -Og så er den sødmefuld på den helt rigtige måde.

Der er simpelthen så mange lag i denne Shiraz, hvor Peos-brødrene har spillet alle fire esser. 

Den kræver sin ’kødmad’, hvor smagen også gerne må være kraftig. Husk, at vinen skal serveres let svalet i Riedels Shiraz-glas.

Gammel kærlighed ruster ikke. For små 10 år siden solgte vi de forrygende vine fra det sydvestlige Australien. Desværre stoppede den daværende importør med samhandlen. Nu har vi så hjemtaget vinene direkte fra Peos Estate med eneforhandling i Danmark.

Familien Peos har boet og arbejdet i Manjimup i mere end 90 år. De er af makedonisk oprindelse og har arbejdet med vin og andet landbrug i regionen i mange år. Muligheden for de fire brødre, Vic, John, Kon og Chris kom i 1996, da de fik mulighed for at skabe deres eget vineri til ære for den afdøde far og bedstefar, som begge var i vinbranchen. Inden hele familien i 1951 blev samlet i det australske, producerede de også vin i Makedonien.