Tilbud

Gregor Shiraz, 2017

Original price was: 895,00 kr..Current price is: 695,00 kr..

Betal nemt og sikkert med:

🚚 1-2 Dages levering
Dansk webshop
👍 2.500+ Glade kunder

Produktbeskrivelse

Familien Hobbs kalder selv Gregor Shiraz for ”Det Blide Monster”. 

Beskrivelsen passer perfekt til vinen. Grunden er, at druerne tørres inden presning ganske som i produktionen af Amarone.

 

Druerne kommer fra Shiraz-stokke, som blev plantet tilbage i 1988 i Barossa Ranges. Her er jorden gul, stenet med et underlag af ler.

Druerne bliver håndplukket i små 10 kg. spande og lægges derefter ud på reoler til tørring. Selve tørringen foregår i specialbyggede skure, hvor der er kraftige ventilatorer fremskynder processen. Længden af tørringsprocessen varierer fra år til år grundet faktorer som; druernes modenhed, temperaturer i perioden samt luftfugtighed. Processen intensiverer druens smag, uden at den mister nogle af de naturlige syrer. Druens sukkerindhold (Baumé) øges i perioden til de tredobbelte.

 

Druerne gennemgår en almindelig gæring i åbne tanke, før vinen overføres til nye store franske fade (1.350 liter) i 24 måneder. Der filtreres ikke før aftapningen.

Produktionen er på kun små 7.000 flasker.

 

2017 var et køligere år end de vanlige årgange fra Barossa. Modningen forløb over en længere periode, hvilket gav de røde vine ekstra farve, modne tanniner, dyb frugt og intens aroma.

 

Virkelig tæt sort/lilla i farven. Wow, en duft! Virkelig kompleks med oceaner af nuancer som; sorte kirsebær, mokka, peber, anis, creme de cassis og mørk chokolade. Det hele kulminerer i smag og eftersmag, som viser Hobbs som et ægte tophus! Hvor skal jeg starte og slutte? Det er røget kød/bacon, menthol og igen chokolade, kirsebær og de lækreste fadnoter. Cremet og sødmefuld, javist, men tanniner er her! -De er bare så modne og pakket ind i den tætte frugt. Sgu et lille mesterværk, det her.

 

Jeg løfter pegefingeren, for det er et must med Riedels Syrah-glas. Server vinen ved 12-14 grader til alverdens tunge kødretter med tilhørende heftig sauce. Den vil elske and og dyrevildt med svampe osv.

Hobbs ligger i Ranges of South Australia’s berømte Barossa Valley.

Selve South Australia, hvor Barossa ligger, er Australiens vigtigste og største vinområde med næsten 50% af landets samlede antal hektar vinmarker. Det er her, at de helt store producenter som Penfolds, Wolf Blass, Peter Lehmann og ikke mindst Orlando Wyndham (Jacob’s Creek) ligger. Vinturister strømmer til den smukke region, hvor man let kommer rundt i bil ad Barossa Valley Highway (naturligvis).

Men heldigvis findes der en hel underskov af mindre ”boutique wineres”, som producerer flotte vine med omhu og dedikation.

Skal man udvælge en region, som fortæller alt om Australiens vinrevolution og -udvikling, så ville valget uden tvivl falde på Barossa.

Her begyndte regionens vineventyr allerede tilbage i 1840erne, hvor emigranter med vinerfaring ankom til South Australia. Faktisk er der i Barossa stadig shiraz-vinstokke tilbage fra denne tid, som ikke blev ramt af vinlus.

Nogle gange skal man bare overlade introduktionen til vinbonden selv. De gør det så meget bedre:

Vi bor i Barossa Ranges midt i en af Barossas mest storslåede og gamle vinmarker. Denne tidløse ramme hjælper med at inspirere lidenskaben og håndværket i det, vi laver.  Vi elsker det, vi gør.

– Allison & Greg