Tilbud

Skyfall Cabernet Sauvignon, 2012

250,00 kr.

Betal nemt og sikkert med:

1-2 Dages levering
Dansk webshop
1.000+ Glade kunder

Produktbeskrivelse

Cabernet Sauvignon Skyfall fra Bartinney
Som navnet antyder, så kommer druerne fra udvalgte og højtbeliggende (500 m.) parceller op ad bjergsiden med udsøgt udsigt over Banhoek-dalen.

En intens klasse-cabernet med stor personlighed. -Og det kan faktisk smages, at druerne dyrkes i højderne. Vinen har det her kølige og mintede udtryk, som fremelsker de koncentrerede og komplekse smagsnoter, når smagen ikke er pakket ind i sukkersødme. Eftersmagen har lidt chokolade- og blommenoter, som gør eftersmagen blød og cremet.

Næsten 70% af vinmarkerne hos Bartinney er beplantet med Cabernet Sauvignon. Til Skyfall er det Cabernet-druerne fra de 8 bedste og ældste plots, der bliver brugt. Hver enkelt parcel bliver plukket og vinificeret individuelt. Gæringen løber over næsten 14 dage med en efterfølgende maceration, før mosten bliver presset og hældt på fade (70% nye / 30% brugte) i hele 18 måneder.

Vingården Bartinney er beliggende i Stellenbosch, 50 km. nordøst for Cape Town, på dramatiske skråninger langs Helshoogte-passet med udsigt over den maleriske, Banhoek Valley. Rundt om vingården smyger de 28 hektar vinmarker sig op ad de stejle skråninger. Nogle gange så stejle som 45°, hvilket betyder, at alt skal foretages manuelt.

Vingården blev etableret i 1920 af en direktør fra Harrods (luksusvarehuset i London), som ønskede at tilbringe sit otium i hvad han kaldte: ”Den smukkeste dal i verden”. Hovedhuset er renoveret helt efter bogen i den engelsk-hollandske stil, som det oprindeligt stod i.

Familien Jordaan har ejet Bartinney siden 1954, og sidste tilkomne generation, Rose og Michael Jordaan, overtog vingården i 2006. En ny generation ønsker altid at sætte sit eget præg på firmaet. Rose er arkitekt, så hun iværksatte straks en række udbedringer, som skulle bringe vingården tilbage til sit naturlige og historiske udtryk.

Den bevingede figur, der er afbildet på hver flaske, kaldes ”Elevage” og er skabt af den verdenskendte billedhugger Dylan Lewis. Figuren symboliserer opstigningen og modningen af en vine til ultimative højder, hvorved dens ædleste træk udløses.